Sommerferie i Belgien - mandag den 6. - fredag den 24. juli 2015
Sommerferien 2015 stod i Belgiens tegn. Planen var at se så meget som muligt af dette lettere oversete land i løbet af 3 uger. Den første uge havde Marie og jeg alene i Bruxelles. Resten af turen skulle vi være sammen med Maries bror Jens Peter og Bente, samt deres børn og svigerbørn. Først 4 dage med base tæt på byen Spa. Dernæst nogle dage tæt på grænsen til Frankrig i Chimay og til sidst 4 dage i Nieuwpoort ved den Belgiske vestkyst.
På grænsen mellem Holland og Belgien mødte vi en hollænder, der spurgte os, hvor vi var på vej hen. Da han hørte svaret, blev han næsten forfærdet. Belgien var da bare et land, man kørte igennem. Ka’ de lave øl dernede? Det anede han ikke. Han mente ikke, at der fandtes bedre øl en det hollandske og stangede mig en halv liters dåseøl fra Amsterdam. Jeg måtte bevise, at vi ikke kørte til Belgien, for at smage på deres vand og stangede ham en flaske Leffe Brune tilbage, som han kunne tage med på sin ferie i Spanien.
Meget af vores tur var centreret om deres øl. Jeg var faktisk lidt flov over at blive ved med at snakke om øl i 3 uger. Og madmæssigt kan de også deres kram, så der var 4-5 ekstra kilo at slæbe rundt på, da vi kom hjem – med en skrap kur til følge ☹.
Vi startede med et kort besøg i Antwerpen og dernæst Mechelen, hvor en af vores favoritbryggerier ligger. Het Anker og Carolus-øllet er efterhånden blevet super populær. De sidste 4-5 år har vi nydt deres juleøl til anden den 24. december. Ingen vin kan hamle op med deres øl til den fede mad! Bryggeriet var kun åbent op mod weekenden, så det måtte vi undvære. De havde heller ikke noget juleøl (eller påskeøl), men til gengæld kunne vi købe små og store ølflasker til fornuftige priser.
Næste stop var Bruxelles. Hovedstaden i Belgien. GPS’en blev bedt om at finde til forstaden Grimbergen. Igen er der nogen, der kan genkende et ølnavn. Grimbergen kan vi få på fad på vores lokale bodega i Erritsø. Vi ville tilbage til anestedet. Fandt en parkeringsplads ved et sportsanlæg, hvor vi måtte parkere gratis. Så kunne vi bruge det som base, mens vi udforskede Grimbergen og ikke mindst Bruxelles.
Grimbergen bydelen var nu hurtigt overset. Med en 3-dags billet til busserne, kunne vi tøffe ind til Bruxelles, hvor vi brugte et par dage på at tøffe rundt og se de ting, som man jo skal se i hovedstæderne. Vi var blevet advaret om, at Manneken Pis var lille – og det VAR han. Vi fandt også frem til hans (nye) kvindelige version Jeanneke-Pis. Hun var under lås og slå. Der var nok for mange pilfingre. Hun sad meget bekvemt overfor den bar, der har verdensrekorden i flest antal kommercielle øl til salg – Delirium Café.
Marie ville også gerne ud og se Europaparlamentet. Jeg synes jo, at vi ser det i fjernsynet alt for tit. Men hun lagde en plan og vi tog en bus ud mod parlamentet. Der findes ikke meget info om bussystemet i Bruxelles og vores bus ramte ved siden af og fortsatte til lufthavnen. Her blev vi smidt af med besked om, at der ikke kørte flere busser på denne rute før om nogle timer. Men vi er jo ikke dumme, så vi fandt bare en anden rute, der kørte til en by, tæt på parlamentet. Troede vi. For byen dukkede ikke op. Det gjorde til gengæld marker og skove og snart var vi på vej mod Mechelen, ca. 15 km. nord for Bruxelles. Dér havde vi jo været – og vi var lidt overvældet over, at vores lille busbillet kunne bringe os så langt udenfor byen.
I Mechelen, som vi jo næsten kendte, som vores egen buskelomme allerede, fandt vi ind til centrum (gå efter kirkespiret) og bestilte en lækker salat og Carolus Classic til frokost. Bedre Classic findes ikke! Det var en lækker plads. Bare synd, at den var skæmmet af et kæmpe tivoli.
Så tog Bach Tours over og besluttede, at det var slut med busser for nu. Nej toget er sikkert. Det kan man da se, hvor det ender! Og vi endte i Bruxelles i en gade med letlevende damer, som ifølge Marie så ganske godt ud. Jeg havde glemt min kikkert!
Som plaster på såret efter de mange busture, foreslog jeg, at vi besøgte et lille familiebryggeri Cantillon, der brygger øl efter ældgamle metoder. Det var et spændende besøg. Der brygges kun øl mellem november og marts måned, for selve gæringen startes ved hjælp af det vildgær, der er i luften. Når øllet er færdigt, bliver det ganske simpelt pumpet op i et stort kobberkar på loftet. Her ligger det og opfanger gæren i luften og dermed startes gæringen spontant. Resultatet er en øl, som for mange virker sur. Ved den efterfølgende smagning blev vi bedt om at viske tavlen ren for, hvad vi betragtede som øl. Det smagte rigtig godt – og jeg må tilstå, at min næste ølpassion sagtens kunne blive spontangæret øl!
I Bruxelles nåede vi også på tegneserie museum. Hergé (og dermed Tin-Tin) er jo Belgisk. Det var nu en anelse kedeligt at se på alle de tegneseriestrimler med fransk tekst.
Inden vi forlod Grimbergen, nåede vi at besøge det oprindelige bryggeri. Grimbergen bliver i dag produceret på Kronenbourg bryggeriet i Frankrig. Det oprindelige bryggeri er omdannet til en restaurant og den var velbesøgt. God mad – og selvfølgelig også god øl. Vi fandt også ud af, at Grimbergen brygger meget andet og bedre øl end det, vi kender i Danmark. Prøv en Optimo Bruno!
Exit Bruxelles og på vejen mod Ardennerne, besøgte vi det forholdsvis nye Hergé museum – med flere lidt kedelige tegneserier på væggene. I Tongeren fandt vi en autocamperplads og cyklerne kom i brug, da vi næste morgen skulle på jagt efter morgenmad. I Liege gjorde vi et kort stop, for at bestige en lang trappe og spise lidt frokost.
På Camping Spa d’Or tjekkede vi ind kort efter Jens Peter og Bente. Dette område af Belgien er ikke så tæt befolket og der var plads til køreture og vandreture i de dage, vi var der. Men vi nåede aldrig ind til byen Spa, som vitterligt har lagt navn til det vi kender. Der var ellers kun 5 kilometer dertil. Det regnede en del, mens vi lå på denne campingplads…
Vi fortrak og kørte mod det sydlige Belgien til Chimay. Gjorde et kort ophold i byen Rochefort. Nej, det er ikke herfra osten kommer. Men de ølkyndige spidser ører. For munkene udenfor Rochefort brygger en særdeles god øl, som man kan købe i 3 variationer. Nr. 6, 8 og 10. Sidstnævnte holder 11,3 procent heste, så hold på hat og briller.
Chimay var valgt fordi der også her brygges klosterøl. Vi havde reserveret plads på Camping Communale. Det var den ringeste campingplads, jeg har oplevet. En snotforvirret dame tjekkede os ind (og snød sig selv for nogle penge, som vi hurtigt blev enige om, var meget rimeligt!). Toiletforholdene var langt under lavmålet. På pladsen var der kun 2 almindelig brusebade til hver køn. Og på pladsen var vi vel 300-400 gæster i alt. I løbet af weekenden viste det sig, at der skulle være et stort motorcykelløb i Chimay og de skulle alle bo på pladsen. Dermed var der meget knap plads til Maries anden bror Hans Christian og Kirsten, der også gerne ville være med nogle dage i Belgien. Selve byen Chimay har ikke noget særligt at byde på. Jo, der skulle være et slot, men det brugte vi ikke tid på. En dag tog Jens Peter, Marie og jeg til en nærliggende lille by Lompret. Efter en hyggelig vandretur i skovene omkring byen, slog vi os ned på byens restaurant. Den var velbesøgt og vi fandt hurtigt ud af hvorfor. Forrygende mad blev stanget ud over disken! Det er i øvrigt en ting, som Belgierne kan. Undervejs havde vi stort set kun meget positive oplevelser, når vi var på restaurantbesøg. Utrolig lækker mad overalt!
Nu skal det jo ikke handle om mad det hele. Ca. 9 km. syd for Chimay ligger klostret Scourmont Abbey og her brygger munkene den velkendte øl fra Chimay. Vi vidste godt, at klostret kun delvis var åbent. Det var ikke muligt at se bryggeriet men vi måtte gerne gå tur i haven og aflægge kirken et besøg. Selve øllet kan smages på et nærliggende museums- og madsted Escape Chimay. Efter et besøg i museet, var vi sultne og tørstige. Vi bestilte en osteplatte med Chimays egenproducerede (lidt neutrale) oste. Og et stativ med smagsprøver på deres 3 kendte øl (hvid, rød og blå). Men de laver også en 4. øl, som absolut var værd at smage på. Doree er en sommerøl med normal pilsnerstyrke. Den smagte super. Desværre kan den vist kun købes i lokalområdet.
Under motorcykelræset fortrak vi nordpå, for at se lidt på nogle byer. Vi endte i Thuin og dalrede lidt rundt (nej vi var ikke fulde!). En hyggelig by… Frokosten blev lidt svær at finde, så vi endte med at spise hjemme på campingpladsen.
Sidste destination var ude ved havet. Nieuwpoort og en Compas kampingplads kort før byen. På vejen dertil, fik Marie og jeg set en kæmpestor skibselevator i funktion. Imponerende. Bagefter spiste vi ostefondue i camperen med udsigt til elevatoren. Det smagte himmelsk – men en alkoholfri Hoegaarden kan altså ikke anbefales!
Compas kampingpladsen var megastor. Ordnede forhold og en allerh. masse mennesker. Svømmepølen var tæt befolket og jeg kunne næsten slet ikke se vandet i bassinget. Dér kommer jeg ikke i, besluttede jeg. Cyklerne kom frem og Marie og jeg tøffede nogle ture i nabolaget. Bl.a. over for at besøge Hans Christian og Kirsten, der ikke kunne få plads sammen med os andre. Vejret havde ikke været perfekt på turen. En del regnbyger ind imellem. Men sådan var det også i Danmark.
En af dagene var Bach Tours på banen igen. Denne gang med en tur til Vleteren tæt på grænsen til Frankrig. Ja, gæt engang… Øllet trak.
En af mine favoritøl fra Belgien bliver brygget i Oostvleteren og vi havde en adresse. Da vi nåede frem til adressen, fandt vi et fuldstændig lukket og næsten faldefærdigt hus. Her var sgu ingen bryggeri. Så det opgav vi, men turen var ikke slut af den grund!
På et populært ølsite på nettet (ratebeer.com) holder munkene fra Sint-Sixtusabdij førstepladsen med verdens bedste øl (Westvleteren 12). Det er jo noget af en påstand og den måtte vi efterprøve. Nu er det sådan, at disse munke er enten meget ked af at markedsføre deres øl – eller også har de netop forstået at gøre det helt rigtigt. De tillader ikke, at deres øl sælges af andre end dem selv. Og der er meget sparsomme mængder af øllet. Man skal bestille i meget god tid ved at ringe direkte til munkene og opgive navn og nummerplade. Så kan man allernådigst få lov til at købe en kasse af deres øl. Og kun en kasse. Hvis man ikke lige har fået ringet til munkene, så kan man dog smage øllet på en restaurant lige over for klostret.
På trods af, at deres øl ikke må videresælges, lykkedes det mig dog at købe nogle flasker i en Drankencentrale på grænsen mellem Holland og Belgien. Til en stærk overpris på 14-15 euro pr. flaske. Så Marie og jeg havde smagt øllet. Men på restauranten kunne vi få bekræftet, at det ikke er verdens bedste øl efter vores mening, selv om det smager meget godt!
Et besøg på det nærliggende bryggeri St. Bernardus i Watou var også lidt skuffende. Der var ikke meget øl til salg og de var desværre udgået for deres nr. 12, som efter min mening er en tæt kopi af netop Westvleteren 12. Så den måtte vi finde andre steder.
Så alt i alt var det en lidt tynd tur men vi fik da smagt Westvleteren og oplevet lidt af den del af Belgien, der grænser op til Frankrig.
En af de sidste dage i Nieuwpoort tog Marie, Jens Peter og jeg med sporvogn og tog til Brygge. Sporvognen fra Nieuwpoort til Oostende kører langs kysten. Den var smækfyldt, så det er en populær strækning. I Oostende købte vi billetter til toget og steg på – og straks smækkede dørene i – og vi kørte mod Brygge.
Brygge er en sød og interessant by. Byen har overlevet bombardementerne fra de 2 verdenskrige, så her er meget gamle hus overalt. Vi havde kun nogle få timer i byen men vi var enige om, at den var værd at bruge flere dage på. Vi spiste en god frokost på en indisk restaurant væk fra turistvrimlen. Og så var vi så dumme at tage med på en kanalrundfart. Bådene var stuvende fulde. Heldigvis tog turen kun en halv time ☺.
Brygge er fyldt med souvenirbutikker med chokolade og øl ☺. Vi fandt også frem til Struisse bryggeriet udsalgsbutik. Det var det bryggeri, som vi ikke fandt i Oostvleteren. I butikken fyldte jeg min rygsæk med deres gode Pannepot øl. Desværre havde de ikke deres standard Pannepot på lager. Den var udsolgt. Den fandt jeg senere, da mit ”falkeblik” skøjtede hen over etiketterne i vinduerne, når vi gik forbi en ølbutik. Pludselig var den der og jeg kunne slæbe mig en pukkel til!
Fredag morgen var der opbrud på campingpladsen. Der var meldt regn, så det var bare om at få pakket ned. Marie og jeg var hurtigt ude. Inden vi satte næsten mod Danmark, var der en lokal Drankencentrale, der skulle tømmes.
Så fik GPS’en besked på at finde hjem og det var næsten nonstop. Kun afbrudt af en god middagslur og en lækker gang aftensmad i camperen et sted i Tyskland. Sidst på aftenen nåede vi grænsen og ved godt midnat var vi hjemme.
Hvad tænker vi så om Belgien. Ja deres øl og gode mad trækker vildt. Det kan man ikke tage fra dem! De skulle lave verdens bedste pommes frites. Tja, dem kan vi lave lige så godt, blev vi enige om. Landet er ikke så gearet til engelsktalende turister. I store dele af landet taler de kun fransk og forstår ikke engelsk. Jeg troede kun, det var franskmændende, der havde den skøre holdning. Men med fakter og gode intentioner, går det jo alligevel. Ude ved kysten gik det straks bedre med det engelske. På Kompas campingpladsen blev vi endda passet op af en medarbejder, der brugte en halv time på at fortælle os om områdets fortræffentligheder. Det gjorde han på let forståeligt engelsk. Men netop kysten i Belgien er ikke et smart sted at være i sommerferien – for en dansker. Belgien er et stort land med en lille kyststrækning. Så når sommerferien banker på døren, er kysten overfyldt med Belgiere, der ikke kan finde ud af deres eget land. På campingpladsen var der stort set kun belgiere…
Og når vi er ved det, så evaluerede Marie og jeg turen, da vi kørte hjem. Vi var enige om, at vi ikke er til ferieture i turist højsæsonen. Og vi er med vores autocamper ikke indstillet på, at skulle tilbringe vores ferie på campingpladser. Vi vil have mere frihed til at køre rundt, parkere og overnatte på steder, som det lige passer os. Og Europa har for længst fundet ud af, at ejere af autocampere ikke har behov for alle de bekvemmeligheder, der findes på campingpladserne. Vi skal bare have et sted at parkere vores camper. Og så måske lidt strøm og vand en gang imellem.
Klik på billederne, for at se dem i stor størrelse...
